’Eid er afledt fra al-’Awd (العود), som betyder at vende tilbage. Og dette skyldes at denne højtid vender tilbage hvert år, og nogle retslærde nævner, at det skyldes at glæden vender tilbage når selve højtiden vender tilbage. Andre retslærde nævner, at årsagen til at ’Eid kaldes for dets navn, er Allâhs mange tilbagevendelser af velsignelser og glæder på denne dag til de troende.
Hvornår blev ’Eid-bønnen påbudt?
’Eid-bønnen blev påbudt i det første år efter Hijrah (Profetens صلى الله عليه وسلمudvandring til Madinah) og dette gælder både ’Eid-bønnen i forbindelse med fejringen af Ramadanens afslutning (عيد الفطر) og Ofringsfesten (عيد الأضحى). Og den første ’Eid-bøn, som Profeten (صلى الله عليه وسلم) bad, var til ’Eid ul-Fitr (Fejringsfesten).
Validiteten af ’Eid-bønnen
’Eid-bønnens validitet er nævnt mange steder i de islamiske kilder og for at nævne et par enkelte af disse kilder, så starter vi først med Allâhs Hellige Bog, al-Qur’ân, hvori Han (سبحانه وتعالى) siger til Sin Profet Muhammad (صلى الله عليه وسلم):
فَصَلِّ لِرَبِّكَ وَانْحَرْ
Så udfør din bøn til din Rabb og slagt (til Ham alene) [108:3]
Og den bøn, der hér er tale om, er ’Eid-bønnen i forbindelse med Ofringsfesten (عيد الأضحى) ifølge al-Mufassirûn (Koran-eksegeterne).
Og den nævnes i en beretning, der er fortalt af Abû Sa’îd al-Khudrî (رضي الله عنه), at Profeten (صلى الله عليه وسلم) plejede at drage ud på dagen af ’Eid ul-Fitr og ’Eid ul-Adhâ til bedepladsen, og det første han begyndte med var bønnen. Derefter blev han færdig, og han stod foran folk, der sad ned i deres rækker. Derpå talte han til dem og beordrede dem. Så hvis han ønskede at sende en gruppe af folk til Jihâd, gjorde han det, eller at beordre dem til noget, beordrede han dem til det. Derefter tog han afsted. [Sahîh ul-Bukhârî og Sahîh Muslim].
Skal man udføre ’Eid-bønnen?
De retslærde har forskellige holdninger til ’Eid-bønnens lovkendelse, og således finder vi mange, der siger, at det er obligatorisk (enten Fard ’Ain som hos Ahnâf eller Fard Kifâyah som hos Hanâbilah) og nogle, der siger, at det er en stærk foreskreven Sunnah (Shâfi’iyyah og Mâlikiyyah). Vi ved dog, at Profeten (صلى الله عليه وسلم) aldrig forlod denne bøn, siden den blev påbudt, og indtil han forlod denne verden. Og han plejede at opfordre alle omkring sig til at deltage aktivt i denne og Sahâbah (hans ledsagere) fortsatte med det samme efter hans bortgang (صلى الله عليه وسلم). Det er en bøn, som skal udføres i fællesskab med andre, som indikeret i den forgangne beretning af Abû Sa’îd al-Khudrî.
Og det er en bøn, som alle og enhver bør komme til såvidt muligt, som de retslærde udleder fra den nedenstående beretning:
أن رسول الله صلى الله عليه وسلم كان يُخرج الأبكار والعواتق وذوات الخدور والحيض في العيدين ، فأما الحيض فيعتزلن المصلى ويشهدن دعوة المسلمين، قالت إحداهن : يا رسول الله ، إن لم يكن لها جلباب ، قال : ( فلتعرها أختها من جلابيبها )
Profeten (صلى الله عليه وسلم ) plejede at [opfordre til at] bringe jomfruerne, de voksne kvinder, de i seklusion og de menstruerende til de to ’Eid.Men de menstruerende skulle holde sig fra bedestedet, men bevidne muslimernes sammenhold. Én af dem sagde: Oh Allâhs budbringer, hvad hvis én ikke har en jilbâb? Han sagde: ”Så lad hendes søster låne hende én af sine Jalâbîb.” [Sahîh ul-Bukhârî og Sahîh Muslim]
Hvad gør man på selve ’Eid-dagen op til bønnen?
Der er en række âdâb (handlinger, som Profeten صلى الله عليه وسلم plejede at udføre uden de dog er obligatoriske) , som er tilknyttetdagen af ’Eid, som man bliver belønnet for at udføre, da det er at gå i Profetens (صلى الله عليه وسلم) fodspor og ære hans Sunnah. Disse er skitseret i punktform nedenfor:
·At man fra natten op til ’Eid ul-Fitr dagen siger Allâhu Akbar flere gange, om man er i hjemmet, går i gaderne, er i moskeerne, når man møder andre etc. med en tydelig og klar stemme for mænds vedkommende. Kvinder bør ikke hæve deres stemmer. Man fortsætter med dette indtil Imamen påbegynder ’Eid-bønnen på bedepladsen.
·At tage ghusl (komplet bad som foreskrevet i Islâm) og tage parfume på og tage sit bedste tøj på for mænds vedkommende. Al-Baihaqî beretter at Ibn ’Umar plejede at tage sit bedste tøj på til ’Eid [Sahîh]. Kvinder bør ikke tage opmærksomhedsdragende eller tiltrækkende tøj på, men klæde sig respektfuldt og nobelt, da Profeten (صلى الله عليه وسلم) sagde:
وليخرجن تَفِلات
Og lad dem drage ud mens de ser noble og respektfulde ud.
·At spise noget sødt hjemme, før man tager afsted om morgenen til ’Eid ul-Fitr bønnen. Det bedste er at spise et ulige antal dadler, da Profeten (صلى الله عليه وسلم)plejede at gøre dette. [Hadîth af Anas ibn Mâlik i Sahîh ul-Bukhârî].
·At man vælger at tage til bedepladsen ad én rute og at vende tilbage ad en anden. [Hadîth af Jâbir i Sahîh ul-Bukhârî].
·At komme tidligt til bedepladsen og at opfordre andre til det samme.
·At betale Zakât ul-Fitr før ’Eid-bønnen påbegynder og gerne 1- 2 dage før grundet den autentiske beretning i Sahîh ul-Bukhârî som berettet af Ibn ’Umar, at de plejede at give det 1-2 dage før ’Eid ul-Fitr.
Er der en Âdhân (kald til bøn) eller Iqâmah tilknyttet ’Eid-bønnen?
Der er er ingen Âdhân eller Iqâmah, som ’Eid-bønnen skal forudgåes af. Vi ved dette fra Profetens (صلى الله عليه وسلم) praksis som berettet af Ibn ’Abbâs: ”Han plejede ikke at lave Âdhân dagen af Fitr og ej heller dagen af Adhâ.” [Sahîh ul-Bukhârî og Sahîh Muslim]
Tværtimod kaldes der til ’Eid-bønnen ved at sige:
الصلاة جامعة
(Bønnen er ved at begynde)
Dette er holdningen af Shâfi’iyyah, Ahnâf og den korrekte holdning blandt Hanâbilah. Hvis man dog vælger ikke at gøre dette, er det også acceptabelt, da det er fra de elementer, hvori de retslærde var uenige, og denne uenighed spiller ingen rolle for sammenholdet i Ummah.
Tidspunktet for ’Eid-bønnen
Tidspunktet for ’Eid-bønnen begynder fra solopgang og fortsætter til Zawâl (indtil solen står højest på himlen).Og det bedste tidspunkt at bede bønnen på er når solen er steget op svarende til et spydslængde i horisonten, da det typisk er dette tidspunkt Profeten (صلى الله عليه وسلم) plejede at bede på. Nogle retslærde nævner, at det også kan være to spydlængder (Mâlikiyyah).
Hvordan udføres selve ’Eid-bønnen?
’Eid-bønnen består af to enheder af bøn (Rak’ah), og nedenfor er nævnt de elementer, som man skal være opmærksom på i forbindelse med bønnens udførelse:
·Bønnen indledes med Takbîrat ul-Ihrâm (den første Takbîr, som gør at man træder ind i bønnen og dermed er det ikke tilladt at lave andre ting).
·Derefter vil Imamen lave et antal takbîrât (én takbîr = at man siger Allâhu Akbar én gang). De retslærde har også forskellige holdninger til hvor mange gange der skal siges Allâhu Akbar efter Tabîrat ul-Ihrâm. Således finder vi at hos Ahnâf er der tale om tre Takbîrât i første Rak’ah og tre i anden, mens det hos Mâlikiyyah forholder sig med seks og fem, Shâfi’iyyah syv og fem mv. Vi anbefaler, at uanset hvor man beder henne, så følger man Imamen uagtet hvilken måde han gør dette på, da det alle sammen er acceptable måder.
·Hver gang en Takbîr gøres løftes hænderne til mellem ørerne og skuldrene med håndfladerne vendende fremad.
·Efter de forskellige Takbîrât læsesisti’âdhah: أعوذ بالله من الشيطان الرجيم (Jeg siger tilflugt i Allâh fra den forbandede Shaytân).
·Derefter reciterer man Sûrah al-Fâtihah efterfulgt af en Sûrah både i første og anden Rak’ah.
·Bønnen afsluttes på vanlig vis med at man sidder ned i Tashahhud i 2. Enhed og afslutter med Taslîm til hver side.
Hvad sker der efter selve bønnen?
Efter selve bønnen kommer selve ’Eid-prædikenen (Khutbah). Den finder således sted i omvendt rækkefølge af den normale Jumu’ah (fredagsprædiken), som finder sted før bønnen.
Imamen rejser sig typisk op og giver to taler, der er adskilt af en kort pause. Det er vigtigt i denne henseende at være stille og lytte til selve talen uagtet om man forstår den eller ej. Og dette er for at undgå at forstyrre ens medbedende, som blot ønsker at lytte til Imamens ord i ro og forstå, hvad der bliver sagt.
Det er en Sunnah at sidde og lytte og det er ikke obligatorisk at være tilstede. Så hvis man af en eller anden grund ikke kan være med, da er der tilladelse til at man kan rejse sig op og forlade stedet i ro og ikke stå og tale foran alle og larme højlydt.
’Abdullah ibn as-Sâ’ib (رضي الله عنه) fortæller os, at han bevidnede ’Eid sammen med Profeten (صلى الله عليه), og da han var færdig med Salâh, sagde han Profeten (صلى الله عليه):
إنا نخطب فمن أحب أن يجلس للخطبة فليجلس ومن أحب أن يذهب فليذهب.
Sandelig vi vil give Khutbah, så dén, som ønskerat sidde [og lytte] til al-Khutbah, lad ham da sidde. Og dén, som ønsker at gå, lad ham da gå. [Samlet af an-Nasâ’î, Ibn Mâjah og Abû Dâwûd]
Efter selve Khutbah er det en sunnah at hilse på hinanden og det er berettet at Sahâbah også plejede at opfavne hinanden og sige: Må Allâh acceptere jeres og vore handlinger (i Ramadan) (Taqabbala Allâh minna wa minkum).
Hvor bør ’Eid-bønnen finde sted?
Profetens sædvane var, at han ikke bad i en moské men drog ud på et åbent område og samlede alle mennesker for at de sammen kunne bede med deres kroppe og hjerter forenede og samlede for at tilbede Allâh.Det er nævnt af Ibn ul-Qayyim at han udførte ’Eid bønnen på et bedsted, der lå ved den ydre port til Madinah. [Zâd al-Ma’âd 1/441].
Dette er bygget på den beretning, der er fortalt af Abû Sa’îd al-Khudrî og samlet af Imâm al-Bukhârî og Imâm Muslim i deres Sahîh:
”Profeten (صلى الله عليه وسلم) plejede at gå ud til bedepladsenpå dagen af Fitr og Adhâ.”
I sin forklaring af Sahîh ul-Bukhârî nævner al-’Ainî, at dette viser, at vi bør gå ud til bedepladsen og ikke bede ’Eid-bønnen i moskeen undtagen i en tilstand af svær nødvendighed (darûrah). Sunnah er dog, at Profeten (صلى الله عليه وسلم) aldrig bad i sin Masjid undtagen i tilfælde af svær nødvendighed, som f.eks. dengang det regnede voldsomt, så Profeten (صلى الله عليه وسلم) bad i sin moske [berettet af Abû Hurairah i Mustadrak af al-Hâkim]. Hadîthen er dog klassificeret som værende svag af flere.
Imâm Mâlik nævner også, at det er Sunnah at tage ud for at bede på en bedeplads, undtagen for folk i Makkah, der bør bede i selve moskeen. Imâm Ahmad ibn Hanbals holdning er den samme, og således finder vi at stort alle retslærde mener, at man bør bede ’Eid-bønnen et andet sted end den sædvanlige moske, og at man bør drage ud til et åbent sted. Imâm ash-Shâfi’î nævner, at man godt kan bede i ens moske, hvis den er rummelig nok, men hvis den ikke er, bør man også bede på en bedeplads.
Hvad hvis ’Eid-bønnen falder sammen med en fredag?
Så kan man bede ’Eid og behøver ikke at bede Jumu’ah (selvom det er bedre). Men man skal minimum bede Dhuhr. For en Imams vedkommende skal han dog bede bønnen, så andre folk kan bed den sammen med ham. Og Jumu’ah må ikke forlades fuldstændigt denne dag.
