|
|
Presse
|
Nyhedsavisen 9. maj 2007 - Af Suher Othman Læge og medlem af Muslimsk Ungdom i Danmark
Så længe det ikke strider mod samfundets regler, vil et medlem af Muslimsk Ungdom i Danmark have ret til at træffe valget om at gå med tørklæde
Som dansk muslimsk kvinde har jeg endnu en gang været et ufrivilligt mål for massiv kritik. Adskillige politikere over en bred kam har stået i kø for at vise deres ubehag over for min ret til at bære hovedbeklædning.
Det, der startede som uhyggelige sammenligninger fra Dansk Folkeparti, har udviklet sig til en generel afstandtagen til det muslimske tørklæde. |
|
Senest opdateret: Torsdag, 14. juni 2007 00:24 |
|
Læs mere…
|
|
|
Nyhedsavisen 17. oktober 2006
Ovenpå Nyhedsavisens offentliggørelse af hvad de unge DFU medlemmer foretager sig, finder jeg det relevant, som formand for Muslimsk Ungdom i Danmark (Munida), at deltage i koret, som tager afstand fra DFU´s såkaldte sommer eskapader.
Efter at have tilkendegivet min afstandstagen fra DFU´s opførsel, som jeg finder latterlig og meningsløs, vil jeg benytte anledningen til at påpege nødvendigheden af dialog og respekt mellem de forskellige samfundsgrupper i landet. Vi i Munida ser dialogen og respekten som de vigtigste grundsten i den kamp og debat om integration, som har hersket i Danmark i de seneste år.
Selvom man hurtigt kan komme til at opfatte afsløringerne af DFU’s handlinger som et tilbageslag for dialogen og integrationen, er det ikke desto mindre i sådanne situationer, man skal vende skuffelsen til noget positivt og tydeliggøre at DFU´s handling repræsenterer en marginaliseret gruppe og ikke er udtryk for, hvad den almene dansker anser som fornuftig. Det glæder os i hvert fald, at flere har grebet chancen og taget afstand fra DFU, heriblandt Statsministeren og Venstres Ungdom. Ligeledes vælger vi i Munida, at melde ud, at her går grænsen for sober og civiliseret adfærd. Vi vælger dialogen og den gensidige respekt frem for den meningsløse latterliggørelse af hinandens symboler og værdier. Derfor ser vi det også som dybt beklageligt, når nogen muslimer lader sig sænke ned på samme niveau. Vi håber og ser frem til, at flere vælger respektens vej.
Vi er mange der efter karikaturkrisen har lært, at vi ikke kan grave os ned i hvert sit hjørne og kræve dialog. Derfor arbejder vi i Munida aktivt for at oplyse om islam. Vi har derfor bl.a. udgivet bogen "Da månen blev delt" - en biografi om Profeten Muhammad, der giver læseren mulighed for at forstå, hvorfor muslimer holder så meget af Muhammad. Vi er ikke blåøjede i den forstand, at vi agiterer for et samfund hvor vi alle er enige og tænker ens, men et samfund hvor vi respekterer og accepterer hinandens forskelligheder. Desværre ønsker DF ikke at acceptere det faktum, at muslimer nærer en dyb kærlighed til Profeten Muhammad. Denne manglende vilje til at acceptere og respektere muslimernes tro og helligheder kan være med til at kaste Danmark ud i et nyt politisk og økonomisk stormvejr. Det har hverken vi danske muslimer eller det brede flertal af den danske befolkning noget ønske om.
DF forbeholder sig retten til at latterliggøre Profeten Muhammad med henvisning til ytringsfriheden. Det er yderst mærkværdigt, at selv samme ytringsfrihed er begrænset, når DF’s medlemmer retter deres kritik mod partiets topstyring. DF’s interne stridigheder er dermed med til at belyse, at DF er dobbeltmoralsk og at ytringsfriheden naturligvis er begrænset. DF må snart erkende dette faktum og lære at vise respekt over for muslimer og andre minoriteter. Det er jo det demokratiet går ud på.
Regeringens diplomatiske indsats kombineret med imamernes afdæmpede fredagsbøn, skal nok sørge for ro over feltet. Ikke kun i Danmark, men også i udlandet. Derfor håber vi og har tiltro til, at det ikke vil eskalere. I vores daglige dialog med vores medborgere i det danske samfund, ser vi også en afstandstagen overfor denne form for uanstændig opførsel. Så alt andet lige ser vi lyst på fremtiden, og håber ikke at Danmark kommer ud for en international krise igen, da alle parter har taget ved lære. Hvor var det jeg var henne? Nå jo, der er et yndigt land…
Formand for Munida,
Imran Shah
|
|
Senest opdateret: Torsdag, 14. juni 2007 00:25 |
|
Verdenskendt biografi om Profeten Muhammad nu oversat til dansk! |
|
Muslimsk Ungdom i Danmark (Munida) kan med glæde meddele at bogen ”Da månen blev delt” nu udgives på dansk af Forlaget Saqifa. ”Da månen blev delt”, har i det seneste årti nydt stor anerkendelse og popularitet blandt verdens muslimer. Initiativet bag oversættelsen af ”Da månen blev delt” kommer fra Munida, der savnede en fuldstændig og troværdig bog om Profeten Muhammads liv på dansk, skrevet af en anerkendt muslimsk forfatter.
|
|
Senest opdateret: Fredag, 13. november 2009 14:01 |
|
Læs mere…
|
|
14. december 2005 Af Imran Shah De sidste ti år i Danmark er præget af en stigende hård og taktløs retorik og har nu nået et punkt hvor tonen i samfundsdebatten omkring muslimer og Islam er helt uacceptabel. Debatten er præget af gensidig intolerance og mangel på respekt og dette må stoppe nu. Hos Muslimsk Ungdom i Danmark (Munida) og de ungdomspolitiske organisationer har vi ikke problemer med at forstå, respektere og kommunikere med hinanden. Vi tager skarpt afstand fra skyttegravskrige og unødvendige provokationer. Vi henstiller til en åben og fremadrettet dialog der kan bane vej for en overordnet holdningsændring i det danske samfund, hvor vi ikke længere arbejder med en ”dem og os” – retorik der ikke fører til noget konstruktivt for fremtidens generationer. ”Vi unge i Danmark skal bringe dette samfund videre i fællesskab uanset hvilken kulturel, religiøs eller national baggrund vi har. Retorikken i samfundsdebatten spænder ben for os og vi har brug for at denne polarisering stoppes nu – vi skal tale fjendebillederne væk i fællesskab” Maria Lindhardt, Radikal Ungdom ”Vi i Munida er kede af tonen i debatten, som på det seneste har manifesteret sig i ligegyldighed og latterliggørelse af muslimernes vigtigste helligheder. Derfor er vi meget opsatte på at bidrage til en mere konstruktiv og positiv dialog. Det er dialogen vi tror på!” Imran Shah, Munida ”Vi er trætte af at religion er blevet omdrejningspunkt for den danske integrationsdebat. Det er upassende for et frit demokratisk samfund at vi ikke kan skille stat fra religion og det har politikere, på tværs af politiske tilhørsforhold, pligt til at ændre nu! I VU ønsker vi ikke et fremmedfjendsk Danmark” Venstres Ungdom ”Hetzen imod muslimer i Danmark er ikke ny – allerede i 90´erne blev Danmark kendt som det lille fremmedfjendske land mod nord. Indvandrerdebatten er alt for længe blevet taget gidsel i det politiske spil på Christiansborg. Nu er bunden nået og SFU er glad for at sige STOP sammen med resten organisationerne” Astrid Krag Kristensen, Socialistisk Folkepartis Ungdom ”Hvis den helt nødvendige integration skal lykkes, er det en forudsætning, at vi dropper det forpestede debatklima og udviser gensidig respekt for hinanden” Jacob Bjerregaard, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom ”Den hårde retorik i debatten om muslimer tjener intet gavnligt formål, og er med til at marginalisere en stor gruppe danske borgere. Jeg føler mig som dansk borger med muslimsk baggrund ramt og tilsidesat. Lad os starte en forsonende dialog og nedbryde barrierer i stedet for at opbygge dem” Hassan J. Ahmed, Lægestuderende ”Muslimer i Dialog mener at gensidig respekt i den offentlige debat er essentiel, hvis udkommet af selvsamme debat skal være frugtbar i mødet mellem forskellige grupper i samfundet. Den forfejlede sammenslutning mellem Islam og alverdens ulykker er en blandt flere fejlslutninger i debatten” Zubair Butt Hussain, Muslimer i Dialog For yderligere information: Imran Shah, Munida Karsten Lauritzen Venstres Ungdom tlf.: 40 40 51 51 Maria Lindhardt, Radikal Ungdom: tlf.: 28 86 86 03 Astrid Krag, Socialistisk Folkepartis Ungdom tlf.: 22 77 61 11 Hassan Ahmed tlf.: 28 59 57 06 Jacob Bjerregaard, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom tlf.: 40 95 53 00 Zubair Butt Hussain, Muslimer i Dialog tlf.: 29 72 02 24 |
|
Senest opdateret: Onsdag, 12. marts 2008 21:33 |
|
|
|
|
Side 3 af 3 |
|
Copyright © 2009 Muslimsk Ungdom I Danmark
|