24timer 11. oktober 2007 (Kamran Iqbal er medlem af Munida)

Hvordan fejrer muslimer deres helligste måned ramadanen? 24timer har besøgt en familie

Gasblussene syder i det lille køkken i Brønshøj. I en gryde simrer lammeryg, kartofler, løg og tomat. På panden ved siden af sprutter de små shami-kebab af hakket kød, bønner og spidskommen. 30-årige Kamran står i køkkenet med sin mor Najaff og konen Mahra. De er i gang med at forberede dagens første, rigtige måltid. Med undtagelse af Mahra, der ammer, og lille Ibrahim på seks måneder har ingen i familien spist siden klokken fem i morges. Det er ramadan, og det betyder faste fra daggry, til solen går ned. Til gengæld får madlavningen en ekstra tand. Kamrans far, Sami, leger med Ibrahim på stuegulvet, mens middagen tager form.

Sætter pris på vand
Men bliver man ikke vildt sulten af at faste en hel dag? »Der har været et par dage, hvor jeg har været sulten, men det er ikke noget at skrive hjem om. Her den anden dag hjalp jeg med at flytte, og der blev jeg godt nok lidt tørstig. Men så sætter man til gengæld ekstra pris på at få et glas vand, når fasten slutter ved solnedgang.« Ramadanen handler dog også om andet end at faste. »Det handler også om at være sammen med familie og venner. Hver aften bryder vi fasten sammen. Det er en glæde, vi deler med hinanden. Det er som at holde juleaften hver dag i en hel måned, « siger Kamran. For Najaff og Mahra er det dog ikke det sociale samvær, der er det bedste. »Det er at recitere Koranen, « fortæller de. Ramadanen er nemlig den måned, hvor Koranen blev åbenbaret for profeten Muhammed.

Man giver mad væk
Lige inden middagen ringer det på døren. Det er naboen, som kommer forbi for at aflevere adskillige madretter. »Sådan er det ofte under ramadanen. Der kommer folk forbi med mad,« fortæller Najaff. Hun giver også naboen noget mad med på vejen. De griner, fordi de har lavet den samme ret: Kikærter med løg. Klokken 18.28 er solen gået ned, og familien kan sætte sig til bords. Fasten brydes ved at spise en dadel – de tørrede frugter er søde, klistrede og klæber fast i ganen. Efter forretten, der består af frugtsalat og shami-kebab, er det tid til at takke Allah. Med undtagelse af lille Ibrahim breder alle i familien små bedetæpper ud på stuegulvet. De næste par minutter fremsiger Kamran bønnen, mens han sammen med resten af familien flere gange knæler og sætter panden mod gulvet. Da resten af festmåltidet er fortæret og skyllet ned med en kop kaffe, smutter Kamran forbi moskeen til dagens sidste bøn.