Verdenssamfundet er i disse timer og dage vidne til en massakre og etnisk udrensning af uhørte dimensioner. Vi er vidner til, at flere familier bliver udslettet med koldt blod og at flere uskyldige bliver invalideret for livet. De er ikke kun fysisk invalideret, men de bærer også på store ar på sjælen, som kun kan heles med et mirakel.
 
Som vidner til dette folkemord bærer vi et betydeligt ansvar. Ethvert vidnes opgave er at udstille en kriminel handling, så den tiltalte kan blive draget til ansvar for sin kriminelle handling. I ethvert retssamfund bliver drab på uskyldige som minimum bragt for en domstol og derefter straffet med en lang fængselsstraf. Det vil sige, at der er en pris.
 
At dræbe en palæstinenser er gratis. Det er retten til livet på vinterudsalg. Hvis du vil have fornemmelse af at dræbe et menneske uden at blive draget til ansvar, så er det sikrets Ingen spørgsmål stillet, ingen samvittighed, ingen retsag og ingen tiltalte men masser af vidner. Den skyldige er palæstinenseren, som i forvejen blev forvist fra sit land og levebrød og som nu lever under fattigdomsgrænsen i fængsel i deres eget land og i utallige flygtningelejre.
 
Palæstinenserne er som Amerikas indianere, da den hvide mand tog på eventyr i deres land. Palæstinenserne er som de indfødte i Australien, da den hvide mand tog på eventyr "downunder", som man siger. Palæstinenserne er som inkaerne i Sydamerika, da El-Conqistadores kom på uanmeldt besøg og satte sig ved deres spisebord i mere end én forstand.

Palæstinenserne er ligesom de indfødte i Sydafrika før hollænderne kom til og lavede raceskel og gjorde dem til fanger i deres eget land, imens de selv tog landområder, som hvis de serverede sig selv ved en tag-selv-buffet. Palæstinenserne er som de jøder, hvis ejendom og liv blev taget af den tyske værnemagt under 2. verdenskrig, kun fordi de var jøder. Det vil sige, at de rent faktisk lever som levende lig i en koncentrationslejr.
 
Fællesnævnerne for alle disse folkeslag er udover at dele skæbne med palæstinenserne, så var de udsat for folkedrab, folkemord eller massemord. Den anden fællesnævner er, at deres bødler har givet dem deres land tilbage for en meget stor pris.
 
De to eneste ting de IKKE deler med palæstinenserne er, at disse folkeslags nedslagtning var midlertidig og det faktum, at palæstinenserne stadig er i fængsel i deres eget land.
 
Palæstinensernes nedslagtning ser ud til at være permanent og deres bødler har ikke i sinde at stoppe. Tværtimod. Er dette hvad vi lærer vores børn. Vende den anden kind til, når nogen har brug for hjælp? Tænk over hvad det er for et verdenssyn, vores børn skal have. Skal de være sympatiske og forstående og have en udpræget grad af empati? Eller skal de være koldblodige og kyniske og udvise ligegyldighed over for tab af uskyldige menneskeliv? Nedenstående er en kunstners bud på den uretfærdighed, der regerer:

“Hvor mange ører skal en person have før han kan høre folks gråd?
Og hvor mange dødsfald skal der til indtil han finder ud af at for mange er døde?
Og hvor mange år kan nogle mennesker eksistere før de er tilladt frihed?
Og hvor mange gange skal et menneske dreje sit hoved og lade som om han bare intet ser?
Svaret, min ven, svæver i vinden
Svaret svæver i vinden."

Valget er jeres og det er aldrig for sent!
Støt folket i Gaza og vis jeres sympat!