|
Safiyyah (ra) var profetens (fvmh) tante. Hun og Hamza var børn af Hala, som var hustru til ’Abdu’l-Muttalib. Hala havde været ’Abdu’l-Muttalib sidste hustru, og deres bryllup havde fundet sted samme dag som profetens (fvmh) forældres bryllup.
Safiyyah var en betydningsfuld dame, der accepterede islam tidligt, aflagde troskabseden til profeten (fvmh) og emigrerede til Madinah. Før islam havde hun været gift med Harith ibn Harb ibn ’Umayyah. Derefter giftede hun sig med Al-’Awwam ibn Khuwaylid ibn Asad, som var bror til Khadijah, profetens (fvmh) hustru. Hun fik Az-Zubayr, As-Saib og ’Abdu’l-Ka’bah med Al-’Awwam.
Hun var til stede ved slaget ved Uhud, da muslimerne led nederlag. På et tidspunkt i løbet af kampen, rejste hun sig op med et spyd i sin hånd og sagde: ”Prøver I på at vinde over Profeten (fvmh)?” Hun viftede med spydet foran fjendernes ansigter. Da profeten (fvmh) så hende, bad han hendes søn Az-Zubayr om at føre hende tilbage, for han ønskede ikke, at hun skulle se sin bror Hamza, der var blevet dræbt i løbet af slaget. Az-Zubayr gik hen til hende og fortalte hende, at profeten (fvmh) havde beordret hende til at gå tilbage. Hun spurgte: ”Hvorfor? Jeg har hørt, at min bror er blevet lemlæstet, og at det skete for Allahs skyld. Han, den mest Høje, har fuldt ud forsonet os med dét, der er sket. Jeg vil forholde mig rolig og tålmodighed, hvis det er Allahs vilje.” Da Az-Zubayr vendte tilbage til profeten og fortalte ham (fvmh) det, bad han (fvmh) ham om at lade hende være alene. Så kom hun og så på Hamza, bad for ham og sagde: ”Sandelig, vi tilhører Allah, og til Ham vender vi tilbage.” Hun bad Allah om at tilgive ham. Derefter beordrede profeten (fvmh) muslimerne til at begrave Hamza.
Hun deltog i slaget ved Khandaq (skyttegraven). Da profeten (fvmh) drog af sted til slaget, efterlod han sine hustruer og alle kvinderne i et fort, der tilhørte Hassan ibn Thabit. En jødisk mand gik rundt omkring fortet, mens kvinderne var indeni. Jøderne havde brudt deres traktat med profeten (fvmh) og handlede nu med Islams fjender. Så Safiyyah sagde: ”Oh Hassan, denne jøde går rundt omkring fortet, og profeten (fvmh) og hans ledsagere har travlt så gå ned og dræb ham.” Hassan svarede: ”Må Allah tilgive dig. Du ved, at dette kan jeg ikke være en del af.” Så da Safiyyah hørte, hvad Hassan havde at sige, tog hun en pæl. Hun gik ned og ud af fortet over til jøden, slog ham med pælen og dræbte ham. Da hun var vendt tilbage til fortet, sagde hun til Hassan: ”Gå ned og tag hans tøj og våben fra ham. Jeg ville have gjort det selv, men jeg er en kvinde.” Hassan svarede: ”Jeg har ikke noget behov for at fratage ham noget.” Hun deltog også i slaget ved Khaybar.
’Umar ibn Al-Khattab tildelte hende en årlig gage på 6.000 dirham i løbet af sit kalifat. Hun berettede hadith fra profeten (fvmh), og andre berettede fra hende. Hun var en fremragende lyriker og reciterede digte om sin fars og sin bror Hamzas død.
Safiyyah døde under ’Umars kalifat i året 26 efter Hijrah, da hun var 73 år gammel. ’Umar begravede hende i Al-Baqi’, som var begravelsespladsen i Madinah. Dog siger nogle, at hun døde under ’Uthmans kalifat. |