Khalid Ibn Zayd Ibn Kulayb, bedre kendt som Abu Ayyub Al Ansari, stammede fra Banu Najjar stammen, og var en nær og god ven af Profeten Mohammed (fvmh)

Han har oplevet en stor ære, som mange af Ansar i Madinah ville have ønsket at have oplevet.
Da profeten nåede til Madinah efter Hijrah fra Makkah, modtog ham med stor entusiasme, kærlighed og savn. Deres hjerter længtes efter ham og deres øjne omringede ham med stor lidenskab og kærlighed. De ville modtage ham med den største gæstfrihed de kunne tilbyde ham.

Profeten Mohammed (fvmh) indtrådte Madinah på sin kamel. Lederne af Madinah red ved hans side, med den tanke at de kunne få den ære, at profeten ville opholde sig i deres hus. Folket stod på vejen og råbte til profeten: ”Og guds sendebud, vi beder dig acceptere vores gæstfrihed? Vi kan give dig støtte og beskyttelse!

Profeten (fvmh), bad dem stille om at flytte sig og lade kamelen komme forbi. Kamelen var allerede påbudt fra Allah hvor den skulle stoppe. Og det passede. Kamelen stoppede foran Abu Ayyubs hus. Han var så glad, og tog profeten bagage. Han bar dem så tæt på hjertet, som om det var noget af det mest værdifulde der fandtes.
Abu Ayyubs hus var et to etagers hus. Han forberedte den øverste etage til profeten, men profeten foretrak den nederste etage.

Abu Ayyub var chokeret og magtesløs. Da han gik op til sin kone sagde han til hende: ”hvad har vi dog gjort? Hvordan kan vi være ovenpå Guds profet? Står vi mellem ham og åbenbaringerne? Hvis det er vi dødsdømt. Han var så bekymret og vidste ikke hvad han skulle gøre

Næste dag da gik Abu Ayyub ned til profeten og sagde: Oh ved Guds navn både jeg og min kone har ikke sovet hele natten! Profeten spurgte hvorfor? Abu Ayyub fortalte ham om hvor slemt det var at sove over ham, Guds sendebud. Profeten smilede til Abu Ayyub.

Det eneste Abu Ayyub kunne gøre, var at følge profetens ønske og lade ham sove nedenunder. Men en aften, hvor det var rigtig koldt, blev Abu Ayyubs tag ødelagt, så vandet dryppede på dem og hele vejen ned til profeten. Abu Ayyub var bange for at profeten ville vågne af det. Næste morgen gik Abu Ayyub ned til profeten og fortalte ham hvad der var sket og bad ham igen om at tage værelset ovenpå. Denne gang respekterede Profeten hans ønske og gik ovenpå.
Profeten boede hos Abu Ayyub i syv måneder. Da var både hans moske og nye ejendom færdigbygget. Og profeten blev Abu Ayyubs nabo.
Abu Ayyub kæmpede side om side med profeten i mange krige. Og han nægtede altid at kæmpe i en krig, der var ledet af en anden end profeten.

Den sidste krig Abu Ayyub var med i, var ledet af Yazid ben Mu’awiyah. Abu Ayyub var dengang en meget gammel mand. Men det forhindrede ham ikke i at være med i krigen. Men han blev såret og krigens hærfører Yazid, tog hen for at se hvordan han havde det. Han kunne høre at vejrtrækningen var meget tung, så Yazid vidste at den gamle mand skulle dø. Den unge hærfører spørger Abu Ayyub om han har brug for noget. Hvad mon den store krigers sidste ønske var?
Han bad Yazid om at bærer hans lig til den yderste del af fjendens land, så han kunne høre hestenes hove over landet og dermed vide at muslimerne havde vundet krigen. Og Yazid gjorde hvad han ønskede. Til sidst blev den store krigers lig begravet i hjertet af Konstantinopel.