Sumayyah var en vigtig kvinde, som havde en stærk tro på Allah. Hun accepterede Islâm i Makkah og var den syvende af de første syv til at træde ind i Islâm.

Yasir var en forbundsfælle til Abu Hudhaifah, som tilhørte Bani Makhzum-stammen. Han giftede sig med Sumayyah, som var én af Abu Hudhaifahs slavinder.

Sumayyah, Yasir og deres søn ’Ammar var alle fattige. De tilhørte ingen stamme eller slægt, der kunne støtte dem eller komme dem til undsætning. ’Ammar hørte Profetens (fvmh) budskab og lyttede til al-Qur’aan. Sammen med sine forældre troede han på åbenbaringen, der blev nedsendt til Profeten (fvmh). I Islâms tidlige dage, hvor meget få troede eller var villige til at følge Profeten (fvmh), var sådan en overbevisning tegn på, at de havde en meget stærk imaan.

Hun blev forfulgt på det frygteligste af Makkahs polyteister, selvom hun var en ældre dame på det tidspunkt. Hun nægtede at frasige sig Islâm på trods af den tortur, der blev udøvet mod hende af Quraysh. Quraysh plejede at torturere ’Ammar, Yasir og Sumayyah på en åben plads ved navn Ramda’.

Profeten (fvmh) gik forbi dem en dag og fortalte dem, at de skulle være tålmodige, for de var blevet lovet Paradiset. ’Ammar sagde: ”Oh Profet, vi har oplevet torturens ekstremer.” Profeten (fvmh) sagde: ”Tålmodighed oh Abu’l-Yaqdhan; ingen medlemmer fra familien Yasir vil blive straffet af Allah med ilden.”

Så en dag gennemborede Abu Jahl Sumayyahs hjerte med sit spyd, og hun døde. Alt dette fandt sted før udvandringen til Madinah. Quraysh torturerede Sumayyah og Yasir, indtil de blev martyrer. De nægtede begge to at give afkald på deres tro på Allah.

Da Abu Jahl blev dræbt i slaget ved Badr, sagde Profeten (fvmh) til ’Ammar: ”Allah har dræbt din mors morder.”

Sumayyah var den første i Islâm, der døde for Allahs skyld; dog var ikke alle muslimer i stand til at stå imod torturen, som Quraysh udøvede mod dem. Nogle kom til at sige hvad som helst for at komme fri af torturen. I følgende aayah anerkender Allah rent faktisk disse, som kom til at sige noget imod Islâm og endda kom til at tage deres shahaadah tilbage, for troen var stadig i deres hjerter:

”Enhver, som udtrykker vantro efter at have accepteret troen på Allah, undtaget under tvang når hans hjerte forbliver fast; men som sådan åbner deres bryst for vantro, på disse er Allahs vrede, og deres straf vil være frygtelig.”
(Surah An-Nahl 16:106)