Jundub ibn Junadah, kendt som Abu Dharr al-Ghifari, var en af de første til at slutte sig til Islam. Han var en af profeten Muhammads (fvmh) sahabah. Profeten (fvmh) sagde om ham: ”Jorden kan ikke bære ej heller kan himlene dække en mand, så sand og trofast som Abu Dharr.” Abu Dharr var en del af Ghifar stammen, som lå i Waddan dalen, som bandt Makkah med den øvrige verden. Ghifar stammen. Det er sandsynligt at de også levede af at plyndre disse karavaner når de ikke tilfredsstillede deres behov. Abu Dharr var kendt for sit mod, hans ro og hans langsynethed samt hans afsky han havde mod den afgudsdyrkelse som hans folk begik.
Han benægtede de tåbelige religiøse overbevisninger og den religiøse fordærvelse som herskede i det arabiske samfund i hans tid. Efter at være blevet introduceret til Islam, aflagde Abu Dharr løfte om tilbedelsen af Allah. Han var også ihærdig i forhold til kalde andre til Islam. Det var på grund af ham, at mange fra hans stamme, Ghifar-stammen, accepterede Islam.

En ny religion
Mens han var i Waddan ørkenen, kom nyheden til Abu Dharr, om at en ny profet var kommet frem i Makkah. Han håbede at den nye profets tilsynekomst ville hjælpe med at ændre folks hjerter og sind og få dem til at forlade overtroens mørke.
Abu Dharr spildte ikke så meget tid. Han kaldte efter sin bror, Anis, og sagde til ham: ”Tag til Makkah og få så mange nyheder du kan om denne mand, som påstår at han er profet og få et bevis på at han får åbenbaring fra himlene. Lyt til noget af det, han siger, kom tilbage og reciter dem for mig.
Anis tog til Makkah og mødte profeten Muhammad (fvmh), han lyttede til hvad han havde at sige og vendte tilbage til Waddan ørkenen. Da Abu Dharr mødte ham, spurgte han ivrigt efter noget nyt om den nye profet.
Anis fortalte ham at han så en mand, som kaldte folk til noble egenskaber og der er ikke blot poesi i hvad han siger. ”Hvad siger folk om ham?” spurgte Abu Dharr.
”De siger at han er troldmand, sandsiger og en digter.”
”Min nysgerrighed er ikke tilfredsstillet. Jeg er ikke færdig med denne sag.” Herefter besluttede han at rejse selv til Makkah for at udforske den nye profet og hans religion. Men hans bror advarede ham om Quraysh folket, som var imod profeten Muhammad (fvmh).

Til Makkah
Under sin ankomst til Makkah var Abu Dharr meget forsigtig. Quraysh var mærkbart vrede over fordømmelsen af deres guder.
Abu Dharr hørte om deres voldelige overfald imod tilhængere af den nye profet. Så han afholdt sig fra at spørge nogen som helst om profeten Muhammad (fvmh) da han ikke kunne vide, hvem der var tilhænger og hvem, som var fjende.
Ved mørkets frembrud, slog han sig ned i den Hellige Moske, Ali Ibn Abi Talib, Må Allah være tilfreds med ham, passerede forbi ham og det gik op for ham at Abu Dharr var en fremmed. Ali Ibn Abi Talib inviterede ham derfor til sit hjem. Abu Dharr tilbragte natten sammen med ham og om morgenen vendte han tilbage til moskeen.
Abu Dharr tilbragte den følgende dag uden at få nogen information om profeten Muhammad (fvmh). Om aftenen tog han til moskeen for at sove og Ali passerede forbi ham igen og spurgte: ”Er det ikke tid til at man skal tage hjem?” Abu Dharr fulgte efter ham og overnattede for anden gang. Igen spurgte ingen af parterne hinanden om noget som helst.
På den tredje nat, spurgte Ali ham om grunden til hvorfor han kom til Makkah. Abu Dharr sagde til ham: ”Kun hvis du vil give mig et løfte om, at du vil vejlede mig til det jeg søger.”
Ali lovede dette og Abu Dharr sagde så: ”Jeg kom til Makkah fra et fjernt sted i søgen efter den nye profet og for at lytte til noget af hvad han havde at sige.”
Alis ansigt løftede sig af glæde og han sagde, ”Ved Gud, han er sandelig Allahs sendebud,” og fortsatte med at fortælle Abu Dharr mere om profeten Muhammad (fvmh) og hans lære. Herefter sagde Ali til Abu Dharr at han skulle følge efter ham den følgende dag indtil de kommer til profeten Muhammad (fvmh).

Mødet med den nye profet
Abu Dharr sov ikke resten af den nat fordi han var meget spændt på at møde den nye profet og lytte til åbenbaringens ord. Om morgenen fulgte han efter Ali Ibn Talib indtil de kom til profeten Muhammad (fvmh).
”As-salaamu Alayka Yaa Rasulullah, (Fred være med dig, O Allahs budbringer)”, hilste Abu Dharr.
”Wa Alayka salaamullahi wa rahmatuhu wa barakaatuhu (Og må Allahs fred være med dig, Hans barmhjertighed og Hans velsignelse),” svarede profeten Muhammad (fvmh).
Abu Dharr var den første person til at hilse på profeten Muhammad (fvmh) med den muslimske hilsen. Fra nu af spredtes hilsemåden blandt alle muslimer og blev brugt på almindelig vis. Da Abu Dharr spurgte profeten Muhammad (fvmh) om den nye religion, sagde profeten:
Islam er at sige at der er ingen anden Gud udover Allah og at jeg er Hans Apostle. Det handler også om at undgå onde handlinger, ved at følge gode manerer og tilbede én Gud. Han sagde også til ham: Spil ikke dine penge. Undertryk ikke folk.

Da profeten Muhammad (saws) forklarede islam for Abu Dharr, sagde han straks:
”Jeg bevidner, at der er ingen Gud, men Allah, og du er Allahs budbringer. Jeg er tilfreds med Allah som min Herre og med dig som min profet.” Så rejste han sig op og sagde entusiastisk: ”Ved Allah, jeg vil sprede islam.”
I dette øjeblik blev endnu en stor personlighed født. Det var en personlighed ved navn Abu Dharr al-Ghifari. Hans fulde navn var Jundub bin Junadah. Abu Dharr var blandt de første personer, der tog islam til sig. Profeten Muhammad (saws) bød Abu Dharr velkommen til islam, og han lærte ham alt om islam. Men han rådede ham til ikke at fortælle nogen i Makkah, at han havde taget islam til sig. ”Jeg frygter, at de vil dræbe dig”, sagde profeten Muhammad (saws).
”Ved Ham, som har min sjæl i Sine hænder, så vil jeg ikke forlade Makkah, indtil jeg har været forbi den hellige moske for at bekendtgøre sandhedens kald blandt Quraysh”, svor Abu Dharr.
Derpå tog Abu Dharr hen til den hellige moské, hvor folk fra Quraysh sad og snakkede. Han stod i midten og råbte af sin stemmes fulde kraft: ”Oh folk fra Quraysh, jeg bevidner, at der er ingen Gud, men Allah og at Muhammad er Allahs budbringer.”
Hans ord fik en øjeblikkelig virkning på dem. De sprang op og sagde:” Få fat i ham her, som har forladt sin religion.”
De gik til angreb på ham og slog ham nådesløst. De ønskede at dræbe ham, men profeten Muhammads (saws) onkel Abbas ibn AbdulMuttalib genkendte ham og beskyttede ham mod dem, mens han sagde til dem:
”Ve jer! Vil I dræbe en mand fra Ghifar-stammen, samtidigt med at jeres karavaner skal passere igennem deres område?” De lod herefter Abu Dharr gå.

At kalde folk til islam
Efter denne episode tog han tilbage til profeten Muhammad (saws), som sagde til ham: ”Sagde jeg ikke, at du ikke skulle fortælle om din accept af islam?”
Abu Dharr sagde: ”Oh Allahs budbringer. Jeg følte et behov i min sjæl, og jeg opfyldte det.”
”Gå tilbage til dit folk,” befalede profeten Muhammad (saws). ”Og fortæl dem, hvad du har set og hørt. Invitér dem til Allah. Måske vil Allah bringe dem godhed og belønne dem gennem dig. Og når du hører, at jeg selv har offentliggjort det, så kom til mig.”
Abu Dharr vendte tilbage til sit folk. Hans bror Anis spurgte ham om, hvad han havde lavet i Makkah. Abu Dharr fortalte ham, at han var blevet muslim, og at han troede på sandheden i profeten Muhammads (saws) lære.
”Jeg er ikke imod din religion. Faktisk er jeg også en muslim og troende nu”, sagde han. Hans bror Anis accepterede islam, og de tog begge hen til deres mor for at kalde hende til islam. ”Jeg har ikke noget imod jeres religion. Jeg accepterer også islam”, sagde hun.
Fra dén dag begyndte Abu Dharrs familie af troende at invitere Ghifar-stammen til islam, og de er aldrig viget tilbage for deres formål.
Sidenhen accepterede et stort antal af stammen islam, og fællesbønnen blev indført blandt dem.

Profeten Muhammads følgeskab
Abu Dharr forblev i Waddan-dalen længe efter, at profeten Muhammad (saws) var taget til Madinah efter slagene om Badr, Uhud og Khandaq.
Langt om længe i Madinah bad han profeten Muhammad (saws) om at være til hans personlige tjeneste. Profeten Muhammad (saws) gik med til det og var tilfreds med hans følgeskab og tjeneste. Han foretrak nogle gange Abu Dharr frem for andre, og hver gang han mødte ham, plejede han at klappe ham, smile og vise sin glæde.

Efter profeten Muhamads (saws) død
Efter profeten Muhammads (saws) død, kunne Abu Dharr ikke holde ud at blive i Madinah på grund af sin sorg og bedrøvelse over det store tab. Så han tog afsted til den syriske ørken og blev der i løbet af Abu Bakr (ra) og Umars (ra) kalifat.
I løbet af Uthmans kalifat boede han i Damaskus og blev vidne til muslimernes afvigelse fra islam, hvor de gik efter verdslige fornøjelser og lyster.
Dette gjorde ham bedrøvet og frastødt. Så Uthman inviterede ham til Madinah, men her blev han også såret af folks jagt efter verdslige goder og nydelse.

Al-Rabathah
Uthman påbød derfor, at han kunne tage afsted til Al-Rabathah, som var en lille landsby i nærheden af Madinah. Abu Dharr boede der langt væk fra folk, mens han holdte fast i profeten Muhammads (saws) og hans ledsageres sædvaner (sunnah). Engang besøgte en mand ham, og han fandt hans hus næsten tomt, så han spurgte Abu Dharr: ”Hvor er dine ejendele?”
Abu Dharr: ”Vi har et hus hinsides (han mente livet efter døden), hvortil vi sender vores bedste ejendele.”
Manden forstod, hvad Abu Dharr havde ment og sagde: ”Men du må da have nogle ejendele, sålænge du er her på dette ophold?”
”Ejeren af dette opholdssted vil ikke lade os være tilbage i det,” svarede Abu Dharr.
Også da prinsen (amiren) af Syrien sendte 300 dirhams til Abu Dharr for at dække hans udgifter, sendte han pengene tilbage med ordene: ”Kan amiren ikke finde en tjener, som har fortjent dem mere, end jeg har?” Abu Dharr fortsatte sit simple liv og hengav sig selv til Allah, indtil han døede i 32 e.H.