Der er mange mennesker verden over, både muslimer og ikke-muslimer, der ser kvinden i islam som et menneske, der ikke er ligeså vigtig som manden eller at hun i hvert fald ikke har de samme rettigheder som den muslimske mand. Kort sagt; mange tror hun er undertrykt. Denne misforståelse bruges i dag af de vestlige samfund til at lede nogle af vores kære søstre væk fra Allah.
 
I islam er der tildelt kvinden og manden forskellige roller, men deres respektive roller er lige vigtige. Allah gør ikke forskel på manden og kvinden. Så længe de foretager retfærdige handlinger, vil de blive belønnet ligeværdigt: ”

Whoever works righteousness – whether male or female – while he (or she) is a true believer (of Islamic Monotheism) verily, to him We will give a good life (in this world with respect, contentment and lawful provision), and We shall pay them certainly a reward in proportion to the best of what they used to do (i.e. Paradise in the Hereafter)” [Surat An-Nahl,16:97].

Dette citat er det ultimative bevis på, at en kvinde har ligeså stor mulighed som en mand for at opnå den største belønning fra Allah, nemlig Paradis.
 
I tiden inden Islam, Jahiliah (ignorance tid), havde kvinden i nogle samfund på den arabiske halvø ingen ret til at tjene sine egne penge eller at arve (Prof. Dr. Abla Mohammad El-Kahlawy: ”Woman in Islam”, s. 9.) . Med islams kommen fik kvinderne lov til f.eks. at arve, som Allah siger: “

There is a share for men and a share for women from what is left by parents and those nearest related, whether, the property be small or large – a legal share” [Surat an-Nisa’,4:7].

Mænd arver til tider mere end kvinderne, men det skyldes, at Allah har beordret manden til at betale en medgift til sin hustru, når de bliver gift og tage sig af sin hustru, sine børn, sine forældre og sine søskende. Dermed ikke sagt at kvinden bare skal gå derhjemme. Hun har nemlig også ret til at arbejde, og hun har endda ret til at have sin egen konto og kun bruge sine egne hårdt tjente penge på sig selv, mens manden stadig skal betale for hende, hvis hun har brug for noget. Hun må gerne hjælpe manden med det økonomiske, men det er ikke en pligt fra hendes side.
 
Kvinden kan udfylde flere roller, hun kan f.eks. være en mor. Ens mor tager sig af én, når man er lille. Hun var der altid til at hjælpe, og derfor er det vores pligt at være der for hende, når hun bliver ældre (og også ens far). Det er derfor man ikke ser så mange ældre mænd eller kvinder på plejehjem, fordi det er børnenes pligt at tage sig af dem, men også fordi man elsker sine forældre og ikke vil se dem på et plejehjem af frygt for, at de vil kede sig og være ensomme.
Der er flere ahadith som beskriver, hvor vigtig moren er og hvor høj hendes status er, men her nævnes blot en enkelt:

Abû Huraira (ra) udtalte: En mand spurgte Allahs sendebud (saw)” Hvem blandt mine nærmeste har mest krav på min bedste respekt?”.  Profeten (saw) sagde ” Din moder”. Manden spurgte: ” hvem er så den næste?”. Profeten (saw) svarede:” Din moder”. Manden spurgte igen:” Så den næste?”. Profeten (saw) svarede:” Din moder”. Manden spurgte igen:” ja, men så den næste da?”. Den hellige profet (saw) svarede” din fader”. [8:2-O.B]

Allah har i al-Qur’an også beskrevet, hvor vigtige forældrene er. Forældrene bliver i følgende vers fra al-Qur’an hævet til en status, som er lige under tilbedelsen af Allah. En muslims vigtigste pligt er at tilbede Allah og derefter tage sig af sine forældre: ”

And your Lord  has decreed that you worship none but Him. And that you be dutiful to your parents. If one of them or both of them attain old age in your life, say not to them a word of disrespect, nor shout at them but address them in terms of honour” [Surat Al-Isrâ, 23].

Der står forældrene i dette vers og det betyder, at det ikke kun er faren men også moren. Ud fra ovenstående hadith står det tydeligt, at den vigtigste af forældrene er moren, men dermed er det vigtigt, at man ikke forsømmer plejen af ens far. Der står mange steder i al-Qur’an, at man skal passe godt på kvinden og give hende det hun har brug for til gengæld for, at hun blot viser respekt overfor manden. Dermed ikke sagt, at manden kan opføre sig respektløst over for kvinden, for i og med al-Qur’an skriver, at mænd skal behandle kvinder ordentlig, så gælder det selvfølgelig også, at man taler ordentlig og behandler hende, som man gerne selv vil behandles.
 
Konkluderende kan det siges, at kvinden har en meget høj status i islam og på mange områder meget højere end manden. Mange vil gerne have, at man skal tro kvinden er undertrykt, men det er hun ikke, hvis den rigtige form af islam følges.

Munida 2009