Everyone blames it on Eve! Derfor har der været så meget misbrug og utrolig manglende respekt for kvinder gennem tiderne. Det er også grunden til, at nogle kvinder aldrig har opnået fuld ligestilling, selvom de mere end andre fortjener denne.

I det følgende gives et kort rids af, hvad Bibelen og Koranen fortæller os om en og samme episode med Adam og Eva. Denne historie illustrerer klart islams syn på kvinder, der er forskelligt fra dét i det Gamle Testamente og det Nye Testamente.

Så hvor kommer vores moder Eva ind i Koranen?

Først et hurtigt kig på måden Biblen behandler Eva på. Det er måske med til at give en bedre forståelse af, hvorfor så mange kvinder er blevet og fortsat bliver undertrykt i kristendommens navn:

1.mosebog – 3:

”Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig har sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?"  Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten på Havens Træer; kun af Frugten fra Træet midt i Haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!"

Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde dø; men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders Øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!"

Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for Øjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste. Da åbnedes begges Øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.  Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.

Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte: "Hvor er du?"

Han svarede: "Jeg hørte dig i Haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig!"
Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det Træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?"

Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Træet, og så spiste jeg."

Da sagde Gud HERREN til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvinden svarede: "Slangen forførte mig, og så spiste jeg."

Da sagde Gud HERREN til Slangen: "Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage! Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!"  Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!"
Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage…”

Det fremgår klart, at Adam uden tvivl begik en synd ved at spise af det forbudte træ, men skylden pålægges alligevel Eva. Samtidig fremgår det i biblen, at Gud ikke kun pålægger Eva skylden, men også straffer hende, og alle kvinder der kommer efter hende, hårdt.

Lad os nu sætte dette op mod, hvad Allah siger i Koranen:

”Så sagde Han: Oh Adam fortæl dem navnene. Da han havde sagt navnene, sagde Han, har Jeg ikke sagt at Jeg kender det skjulte i himlen og på jorden. Jeg ved hvad der ligger for dagen og hvad der skjules. Og Vi sagde til englene, knæl for Adam. De gjorde det alle, undtagen Satan han nægtede og var hovmodig og var en gudsfornægter. Så sagde Vi oh Adam bo i haven, du og din hustru, og spis af hvad I ønsker, og hvor I vil. Men kom ikke nær dette træ, da vil I være af de syndende.  Men Satan forudsagde at de gled ud, og blev jaget bort fra hvor de var. Så sagde Vi (Allah): Stig ned fra den, mens nogen af jer skal være fjende til den anden, og på jorden skal i bo og leve for en tid. Så fik Adam ord fra sin Herre, og han vendte sig mod Ham i nåde. Han er Den Barmhjertige”. [2: 31-36]

”Men Satan førte dem i fristelse, for at vise dem deres nøgne køn, som var dem skjult. Og så sagde han: Herren har forbudt dette træ for jer, så I ikke bliver engle eller udødelige. Og han sværgede, jeg er sandelig en oprigtig rådgiver for jer. Så førte han dem ved forræderi. Da de havde smagt af træet, stod deres nøgenhed klar for dem, og de tog sig af havens blad. Men Herren råbte: Har Jeg ikke forbudt jer dette træ? Har Jeg ikke sagt at satan er en klar fjende for Jer? De svarede: Herre, vi har ført os galt. Hvis Du ikke tilgiver os, og forbarmer Dig over os, er vi visselig fortabt. Så sagde Han stig ned. I fjendskab skal I leve, og på jorden skal i finde et hjem, og bo for en tid. Så sagde Han, der skal i leve og der skal i dø, og af den skal i opstå igen.” [7:19-25]

Af ovenstående vers fra Koranen kan følgende punkter nævnes:

1. Allah skyder ikke skylden på Eva alene, for den synd Adam begik. I teksten bliver begge personer narret af satan, og begge bliver straffet. Eva bliver aldrig udpeget som synderen alene.
2. Da Adam er ansvarlig for sine handlinger, kan han ikke ”blame it on Eve”. Han er et ansvarligt menneske.
3. Både Eva og Adam bliver stillet til regnskab for deres synder og udvist fra paradiset.
4. Eva får ikke en hårdere straf end Adam. Og derfor vil hendes kvindelige afkom ikke lide, som biblen afbilder det.
5. Alle de historier som berettiger Eva skyld i udvisningen af paradiset, findes overhovedet ikke i Koranen.  Dette kommer fra uvidende mennesker.

Hvor Biblen giver Eva skylden, lærer vi i Koranen, at ethvert menneske bliver stillet til regnskab for deres egne handlinger. Koranen stiller både Adam og Eva som ansvarlige for at have spist af det forbudte træ. I islam har alle ansvar for sig selv, når det kommer til handlinger. Man kan ikke bebrejde nogen. Hverken forældre, ægtefælle eller venner. Og som der står i Koranen:

”Oh I troende! Opfyld jeres forpligtelser”. [5:1]

”Opfyld jeres forpligtelser, for I vil blive udspurgt om hver eneste af dem (på Dommedagen)”. [17:34]

”Hver eneste, der har gjort blot den mindste smule godt, vil se det! Og hver eneste, der har gjort blot den mindste smule ondt, vil se det!” [99:7-8]