De fleste læsere, som har læst litteratur om profeten Muhammads liv, vil især kunne gengive hans tilværelse som profet. Det er de færreste som kender ham fra hans tidlige år, som på mange måder var begivenhedsrige og fyldte med visdom.
Muhammad (saws) blev født en tidlig mandagmorgen 22. april år 571 (ifølge historikere) i Mekka. Hans far hed Abdullah, og nedstammede fra den mest noble familie i Mekka. Familiens overhoved havde den udsøgte ære at besidde nøglerne til Kaabaen, som mange mennesker valfartede til året rundt. Dengang var det en stor ære at være ansvarlig for både Kaabaen samt at være ansvarlig for at opvarte gæsterne, som kom udefra.
Muhammed (saws) moder hed Amina og var ligeledes kendt for sin noble herkomst, og var beslægtet med Abdullah flere generationer tilbage.

Nogle få måneder før profeten Muhammads (saws) fødsel, døde hans fader under en handelsrejse. Hans mor led samme skæbne, da Muhammad var 6 år gammel. Disse ulykkelige omstændigheder gjorde, at bedstefaderen Abdul Muttalib var værge for Muhammad,  men også han døde efter 2 år. På det tidspunkt var Muhammad (saws) 8 år. Det betød,  at det nu var Muhammads onkel, Abu Talib, som blev hans værge. Alle disse tab tog hårdt på Muhammad (saws), som allerede fra barns ben lærte at takle modgang.

Abu Talib viste sig at være en meget kærlig onkel, som kom til at holde mere af Muhammad (saws) end af sine egne børn. Abu Talib var på ingen måder en rig mand. Han havde en stor familie, hvis familiemedlemmer måtte arbejde hårdt for at skaffe til dagen og vejen. Muhammad (saws) ønskede ikke at være en byrde, og tog derfor del i arbejdet som bl.a. ombefattede at være fårehyrde.

Desuden skal det nævnes, at det var en velkendt praksis, at Mekka-boerne sendte deres børn ud til beduinkvinder, der ammede dem og sørgede for at de voksede op i ørkenens frie og sunde natur. Fordelen var at børnene fik et sundt helbred, samt lærte at tilegne sig beduinernes ”rene” arabiske sprog, hvilket forældrene i Mekka også vægtede højt. Muhammad (saws) blev ammet af en kvinde ved navn Halima. Selv da han var blevet en voksen mand, huskede han hende og besøgte hende regelmæssigt.

Muhammads (saws) barndom kan betegnes som værende meget lykkelig trods de dårlige odds som forældreløs. Hans bedstefar og onkel var store støtter for ham. De støttede ham i alt hvad han foretog sig, og fraveg aldrig hans side. Den store kærlighed til Muhammad (saws) skyldtes ikke mindst, at han allerede som meget ung havde exceptionelle karaktertræk. Udover at vokse op som forældreløs, så befandt han sig også i et miljø hvor druk, hasardspil og uretfærdighed var meget udbredt. Alligevel formåede Muhammad (saws) at afstå fra disse ting. Ja, han væmmedes faktisk ved alt der involverede uretfærdighed eller usømmelig opførsel. Han deltog aldrig i begivenheder, hvor der blev drukket og/eller hvor der på anden vis foregik fornedrende ting. Tværtimod, brugte Muhammad (saws) sin ungdom på at arbejde og forsørge sig selv, og i det hele taget være til gavn for samfundet. Et godt eksempel på dette er episoden, hvor der var opstået uenighed blandt stammerne i Mekka. Denne uenighed skyldtes, at man ikke kunne blive enige om, hvem der skulle lægge den sorte sten i Kaabaen. Muhammad viste sig at være problemløseren, da han foreslog at de respektive stammeledere skulle placere den sorte sten på et lagen, som blev båret hen til rette sted. Således blev en tilsyneladende alvorlig konflikt afværget.

Generelt var Muhammad (saws) en nydelig ung mand, som Mekka boerne værdsatte meget højt. Han var imødekommende og gavmild som person, hårdtarbejdende som medarbejder og ærlig som handelsmand. Når Muhammad (saws) afgav et løfte brød han det aldrig, og når han blev betroet noget var han altid ærlig og pligtopfyldende. Således blev Muhammad (saws) allerede i sine unge dage kaldt ”Al-sadiq Al-ameen”, som betyder ”den sandfærdige og den pålidelige”. Disse noble manerer var så dybt rodfæstede i hans opførsel, at man aldrig oplevede ham som værende uretfærdig eller fornedrende overfor andre. Disse manerer er især beundringsværdige, da Muhammad (saws) levede i en tid, hvor druk, hor og hasardspil var ganske normale skikke i Mekka. Men Muhammad (saws) var undtagelsen der bekræftede reglen. Til trods for, at han endnu ikke havde modtaget profetskabet var hans opførsel så unik, at han altid blev fremhævet som det ”perfekte forbillede” – både hvad angår ydmyghed, ærlighed og medmenneskelighed.