Første dag var emnet ’problemløsning’, her redegjorde han kort for, hvad et sådan problem kunne være, nemlig følgende:

Synligt,skjult, kronisk eller forbigående. Mere specifikt indeholder et problem to af disse komponenter. Det kan således være skjult og kronisk, skjult og forbigående, synligt og kronisk eller synligt og forbigående. Hvilket kan ses i nedenstående skema.

Mennesker kan sammenlignes med bestemte slags dyr. Man kan være som en skildpadde, dvs., man forsvinder ved tilstedeværelsen af problemer; som en bjørn, dvs., at når man er glad, er man god at have med at gøre, men så snart man bliver sur, bliver man meget hård og svær at have med at gøre; som en ræv hvilket vil sige, at man løser problemer på en snu og klog måde. Man kan også være som en haj, dvs. at man angriber og ender med at forstørre problemet i stedet for at løse det. Eller en due hvilket vil sige, at man analyserer og forsøger at løse problemet på en klog måde. Det ideelle menneske er 80% af tiden due, 5% haj, 5% ræv, 5% bjørn og 5% skildpadde. Årsagen til dette er, at det med nogle problemer er bedst at trække sig ud af dem med det samme, mens det med andre problemer er bedst at få dem overstået her og nu.

Der findes mange måder at løse problemer på, en af måderne er vha. brainstorming, hvor man skriver alt der falder en ind (det skal ikke have noget med problemet at gøre) og derefter vælger man et af disse ord, hvorefter man forbinder det med selve problemet. Derefter finder man alle de løsninger man kan vha. en kombination mellem ordet og problemet. Meningen med dette er at tænke på en anderledes måde end man plejer og at bruge fantasien. En anden måde at løse et problem på er at tage en pause. Dette skyldes, at hjernen stadig tænker. Hjernen vil gribe problemer an på en anden måde, da den ikke er under stress, og derfor vil den løsning være den mest optimale. Man kan også løse et problem ved at stille mange spørgsmål eller ved at skifte synsvinkel på det.

Men før at man kan sætte sig i andres situation, skal man igen kende sig selv. Et menneske består af to ting: en krop og en reaktion (følelser). Når et menneske reagerer på et problem, er der 5 legemsdele, som er involveret:

Armene, benene og tungen. Disse reagerer impulsivt og ofte forkert. For at opnå en god reaktion på et problem skal man give sig selv to minutter. Disse to minutter gør, at man tænker over ens reaktion, og på denne måde kommer reaktionen fra hjernen og ikke fra hjertet.
Alt dette og mere fik Munida at vide første dag i kurset. Desuden fik vi brugt alle ovennævnte metoder med problemer, vi selv havde valgt. Og sidst men ikke mindst, afsluttede vi aftenen med en dejlig middag

Om tirsdagen foregik den anden del af kurset for Munidas unge. Kurset varede fra kl. 17.00 til 22.00. I dette tidsrum kom vi ind på to hovedemner; ’khitbah’ samt kontroversielle emner i Islam. Det første emne var ’khitbah’ (forlovelse), dvs. hvordan man foretager det bedste valg, når man skal finde sin livsledsager. Her kom Dr. Jassim ind på to kendte hadith hvor profeten saaws henvender sig til hvert køn adskilt, profeten saaws skitserer her for os, hvad det er for nogle kriterier, vi skal vælge ud fra, både som kvinde og som mand. Dernæst opstillede Dr. Jassim 10 spørgsmål, som man kan stille sin eventuelt kommende ægtefælle. Disse spørgsmål kan hjælpe én i at komme tættere på en beslutning.

Anden del af kurset drejede sig om, hvordan man i vesten kan svare på kontroversielle spørgsmål om Islam. Vi nåede at tage to spørgsmål hvoraf den første handlede om ’nushuj’ versene. Dvs. de vers i Koranen, hvor der står, at en mand har lov til at ’slå’ sin kone, hvis vedkommende begår ’nushuj’. Dr. Jassim indledte med at forklare, hvad ordet ’darb’ betyder, hvorefter vi fandt frem til, at det på arabisk kan have adskillelige betydninger foruden ’at slå’. Dernæst forklarede han, hvad ’nushuj’ dækker over. Og til sidst hvilken form for’ darb’, der er tilladt. Konklusionen på det hele viste sig at være en hel anden historie end den almen kendte. Hvad angår formen af darb, så er dette ikke andet end en symbolsk handling, der skal indikere over for ægtefællen, at man er strengt alvorlig og at man ikke vil finde sig i denne form for oprør. Dvs., at man i at udføre ’darb’ ikke må påføre hverken mærker eller smerte. Dernæst forklarede Dr. Jassim, at kvinden også havde ret til at udføre darb på manden, når han overtrådte grænsen. Da kvinder generelt set ikke selv har fysikken til dette, vil det i deres tilfælde være et mandligt familiemedlem eller lignende, som skal fungere som hendes stedfortræder.

Det andet spørgsmål handlede om, hvorfor det er tilladt for mænd at gifte sig med op til fire koner i Islam. Her lagde Dr. Jassim ud med at klargøre, at denne tilladelse på ingen måde er reglen men snarere undtagelsen, der i mange situationer kan være en fordel for samfundet. Normen er dog, at mænd kun har én kone.

I visse tilfælde kan der være enormt mangel på mænd. Dette kan eksempelvis være under og efter krig, hvor mænd jo oftest dør, og der så vil være en overflod af kvinder og enker med børn uden fædre, som det var tilfældet i Tyskland efter 2. verdenskrig osv. Islam varetager hele samfundets interesser og ikke kun det enkelte individ og derfor er flerkoneri tilladt. Denne tilladelse skal ses som et bevis på, hvor tolerant Islam egentlig er, da den tager forholdsregler for alle tider og situationer.