The Golden Age of Islam – Youth By Night 2017



Hvis historien har lært os en ting, er det at civilisationer har sin storhed, og har sine fald. I nogle tilfælde efterlader den en udødelig kulturarv, mens den i andre tilfælde borthviskes, for aldrig at vende tilbage.


Vi lever i en tid, hvor den vestlige civilisation er ultimative bannerførere indenfor teknologi, naturvidenskab, filosofi og menneskerettigheder. Fra Vesten sættes standarder på tværs af fagområder, som den resterende etablerede verden til en vis grad må indordne sig. Men det er ikke sket ud af det blå. Vores nutid er resultat af en bestemt fortid, og måden denne fortid er viderefortalt til os på, har oftest været uærlig og tjent en større agenda af kulturimperialistisk karakter.


I folkeskolen og sågar på gymnasiet får man genfortalt det klassiske eventyr; Der var engang et mørkt og undertrykt Europa, hvor kirken og religion sad tungt på magten, indtil modige og exceptionelle tænkere udfordrede troen, religionen og de etablerede dogmer. De vandt, og derfor lever vi lykkeligt i dag med frihed og ustoppelig teknologisk og videnskabelig udvikling.


Men faktum er, at denne udlægning vender det blinde øje til, hvilke fænomenale bidrag den islamiske civilisation gjorde, til den europæiske renæssance. Hvem blev disse store tænkere inspireret af? Hvad var kilden til denne oplysning, og hvad var nøglen til de værker, som senere ville danne grundstenene for det intellektuelle rammeværk, som omfatter Europa som vi kender det i dag?

Eventyrfortællingen mangler korrigering, nuancering, og et portræt af historien uden agenda-dreven mørklæggelse. Faktum er, at mens Europa gennemgik en mørk middelalder, var den muslimske del af verden oplyst som intet andet sted på jordkloden. Perioden fra 800-tallet op til 1500-tallet bliver i dag omtalt som den islamiske guldalder, fordi det muslimske verdenssamfund, på tværs af nationaliteter og kulturer rummede intellektuelle stjerner, som ville bidrage på tværs af de videnskabelige og humanistiske fagområder. Deres bidrag bragte civilisation til et Europa som var befængt af religionskrige, splittelse, og mørke i ordets meninger.


Mark Graham nævner I introduktionen af bogen: “How Islam Created the Modern World”:


“I middelalderen, mens Europa var nedsunket i overtro og feudal kaos, var Baghdad verdens intellektuelle centrum. Det varher en hær af oversættere og lærde tog grækernes visdom og kombinerede det med deres egen kulturelle tradition, for derved at skabe den videnskabelige, matematiske og filosofiske guldalder. Deres bedrifter var svimlende, inklusivt deres udvikling af moderne medicin, kemi og algebra. Muslimske videnskabsmænd beregnede på korrekt vis klodens periferi i det 10.århundrede”


Robert Biffault, socialantropolog og forfatter nævner i sit værk “Making of Humanity”:


“Det er højst sandsynligt, at havde det ikke været for araberne, ville den moderne europæiske civilisation aldrig have rejst sig; Der er ikke skyggen af tvivl omkring, at havde det ikke været for dem, havde den (europæiske civilisation) aldrig taget form som den gjorde, hvilket har tilladt for den at transcendere alle tidligere faser af samfundsudvikling”


På tværs af kulturer, sprog og nationale barriere, har videnskabsmænd og tænkere bevidnet, hvilket ubestrideligt aftryk den islamiske guldalder har lagt på verden som vi kender den i dag. Og som muslimer – på trods af Ummahs sørgerlige tilstand i dag – er det ikke noget som kommer bag på os. Vi ved at Allah azza wa jal, Skaberen og Forsyneren af himlene og jorden, skænkede profeten (sallah Allahu aleyhi wa sallam) et lys som ikke kan slukkes. Et budskab, som besidder den absolutte vejledning for mennesker, uagtet tidsalder og omstændigheder. Dette budskab er i dag lige så friskt som det var på dagen af Åbenbaring. De samme værktøjer står klar for den muslimske nation at tage brug af. Vi ser ikke disse begivenheder og hændelser som gode godnathistorier og spændende fabler, men som en tidsperiode med praktisk udlevelse af den islamiske ånd. Vi ser tilbage i fortiden, for at forberede os til fremtiden, ved at lade os motivere og bede om velsignelse fra Allah azza wa jal. For den samme Rabb, som tillod for de troende at opleve denne guldalder, er den samme Rabb som værner om os i dag.