Med ønske om en velsignet Ramadan til alle
Skrevet af DIT den 27. maj 2017.
Vi er nu gået ind i den velsignede Ramadan-måned. En måned vi som muslimer fejrer verden over. Det er måneden af refleksion, vejledning og al-Quran. Det er en tid hvor man som troende retter sit fokus indad, reflekterer og evaluerer på sig selv. Dette gør den troende med ønske om at opnå sin Skabers tilfredshed. I Danmark og mange andre lande på den nordlige halvkugle ses bl.a. mindfulness brugt til at søge fordybelse og større bevidsthed i det travle moderne samfund. For troende udgør Ramadan en af de største muligheder for at rette sin opmærksomhed mod sin bevidsthed om Allah den Almægtige, hvilket beskrives som det primære formål med fasten:
’Fasten er blevet forskrevet jer […] for at I kan opnå Taqwa.’ (Quran 2:183)
Det arabiske ord ’taqwa’ oversættes bl.a. med ’Gudsbevidsthed’. Bevidstheden starter hos én selv, ens følelser, tanker, tilbøjeligheder mm. Med afsæt i én selv tager bevidstheden mål i noget større end én selv, vores alles Skaber. I en større bevidsthed om Hans kærlighed, barmhjertighed og retfærdighed søges en større mening, i en hverdag og verden der synes at bevæge sig hurtigere og hurtigere. Psykologen Svend Brinkman skriver i indledningen af sin bog’Ståsteder’ (2016):
’På den ene side lader det til, at spørgsmålet om mening melder sig stadig oftere for os moderne mennesker, men på den anden side har vilkårene for at besvare det næppe nogensinde været ringere. At vi kan stille dette spørgsmål i flere og flere sammenhænge, og at der løbende skrives udgives en mængde bøger om det, behøver ikke være et sundhedstegn. For egentligt er spørgsmålet udtryk for en mangel og en længsel.’
Denne længsel er grunden til at vi som troende særligt i Ramadanen søger en mening der rækker ud over vores individuelle liv og gøremål. Igennem fasten hjælpes den troende til at modstå tilbøjeligheden til at blive opslugt i det der foregår lige foran os og opnå større indsigt og balance ved at se tilværelsens kompleksitet igennem et større perspektiv.
Det ér hårdt, men . . .
Igennem fastens fysiske og mentale anstrengelse hjælpes vi til at mindes den større sammenhæng som det der foregår i vores liv er en iboende del af. Tilværelsens problemer og udfordringer bliver således set i lyset af noget større, nemlig at vi i denne måned i særlig grad, søger mening og større bevidsthed om Allahs nærvær og kærlighed. Ved at give afkald på mad og drikke får vi adgang til en anerledes tilstand som netop tillader os at perspektivere den hverdag som ofte kan opsluge os og kun efterlade lidt energi til dybere refleksion og bevidsthed. Det er selvfølgelig krævende at faste omkring 18 timer ud af døgnets 24. Men det som ligger på den anden side af den tålmodige fastendes store indsats er en bevidsthed og indsigt som er svært tilgængelig på anden vis. Og belønningen for denne anstrengelse kendes kun af Allah. I det moderne samfund ser vi også en mere og mere udbredt anerkendelse af hvor gavnlig fasten er for psyken såvel som kroppen. De seneste års udbredelse af faste i hverdagen peger på et behov for at pleje os selv igennem bevidsthed, disciplin og balance. I kølvandet på den danske og internationale bestseller ’5:2 kuren’ fulgte en række af bøger der gav indsigt i fastens potentiale for at tilbyde en aflastning af psyken såvel som kroppen. I indledningen af ’5:2 kuren’ beskrives fasten således:
’Af alle de ting du kan gøre for og ved din krop, har faste uden sammenligning den største positive effekt på din sundhed.’
’Men flere og flere af os spiser tilsyneladende hele tiden. Det er sjældent, vi føler sult, og alligevel er vi utilfredse. Med vores vægt, vore krop og vores helbred.’
For muslimer kan fastens store gavn for krop såvel som sind og spiritualitet dateres tilbage til de tidligste tider, da muslimer ligesom tidligere folkefærds religiøse praksis indebar faste:
’Det er blevet foreskrevet jer at faste på samme måde som den [fasten] var foreskrevet de som kom før jer.’ (Quran 2:183)
Det er derfor kun glædeligt for muslimer at se at fastens gavn kommer så mange til gode i dag.
Ramadan set ’udefra’
For vores kollegaer, naboer og bekendte der ser Ramadanen ’udefra’ kan det selvfølgelig forekomme meget specielt at man frivilligt vælger at faste omkring 18 timer i døgnet, 30 dage i træk. Det er selvfølgelig forståeligt at man har sine overvejelser ved en sådan omfattende personlig bestræbelse. Det er dog ikke desto mindre netop det. Det er et personligt valg som den enkelte har taget og ønsker at bruge denne mulighed til at få større bevidsthed i sig selv, om vores Skaber, men også den større kontekst som vi alle er en del af. På samme måde som vi møder maratonløberen dagen derpå der halter med respekt og måske beundring over deres individuelle valg og anstrengelse, er den fastendes valg og anstrengelse en personlig del af deres ønske om personlig udvikling, som altid vil indebære anstrengelse.
I lande rundt om i verden, såsom England, USA og Canada ser vi statsledere lykønske de muslimske borger ifm. Ramadans kommen. Det ville klæde vor egne politikere at vise den gestus overfor muslimer i Danmark. Ikke mindst i tider hvor sammenhængskraft og fokus på fælles værdier bør være vor alles fokus.
År efter år har vi set hvordan der ved Ramadanens indtrædelse har været fokus på fasten og dens effekt på bl.a. fastende skolebørn, buschauffører og andre angiveligt negativt berørt af fasten. Som nævnt i ovenstående er fastens direkte positive sammenhæng med spiritualitet, sundhed og sind i dag veldokumenteret. Vi er samtidig opmærksomme på at der er og har været udfordringer forbundet med børn og unge der faster uden egentlig at være klar til det eller uden at have deres forudsætninger på plads. Det Islamiske Trossamfund har for en årrække siden udarbejdet nogle vejledende retningslinjer som stilles til rådighed for alle, forældre, unge, såvel børne- og ungdomsinstitutioner:
Fastens positive aspekter skal nemlig ikke sammenblandes med en misforstået praksis som kan lede til nogle negative effekter. Det har altid være klart at Islam ikke tillader skade eller anden negativ påvirkning af krop såvel som sind. Som det står klart formuleret i ovennævnte vejledning:
’Hvis et barn, en ung (eller voksen) tager skade af fasten, da er de ikke blot fritaget for at faste men forbudt, da skade – både udefra-påført og selvpåført skade – ikke er tilladt i Islam.’
Guddommelig balance og mening
Ramadanen er som nævnt en måned hvor der søges refleksion og mening på et højere plan. En sådan refleksion og mening er på ingen måder forenelig med manglende velbefindende, tværtimod. Men uden at udforske sine grænser og sit potentiale sker udvikling sjældent. I den forbindelse ønsker Det Islamiske Trossamfund alle en glædelig og velsignet tid den næste måned hvor man igennem udforskning og refleksion kan søge vores Skabers kærlighed og barmhjertighed.
Samtidig ønsker vi også at kunne få mulighed til denne spirituelle fordybelse bl.a. ved forståelse fra resten af samfundet, igennem respekten af det individuelle valg og som en af samfundets grundlæggende friheder, retten til at tro og udøve sin religion. Fint formuleret af den Canadiske Premierminister, Justin Trudeau:
‘This year those observing Ramadan will be faced with an even more demanding fast as it falls during our long summer days. While the days may be long, I am confident that the members of Canada’s Muslim community will find strength and comfort in their faith, family and community. […] I would like to send my very best wishes to all those celebrating this holy month.’
Copyright © Muslimsk Ungdom i Danmark 2024
