Druknet i et hav af skyld

Inhumant, uretfærdigt, chokerende og tragisk er fire ord, der har præget vores og mange andres hverdag de seneste fire år, når vi har læst, set eller hørt om situationen i Syrien. Over fire millioner mænd, kvinder og børn er flygtet i håb om et bedre liv og fremtid. Nogle har været så heldige at nå hele vejen til Europa for at søge asyl, mens 2 tusindvis af andre har mistet livet undervejs. Hver dag hører vi om flygtninge, der drukner i Middelhavet, mens størstedelen af Europas statsledere er stiltiende over for det voksende dødstal.


13.september 2015
Redaktionen, Muslimsk Ungdom i Danmark


I stedet for at tage hånd om det reelle problem vælger størstedelen af statslederne at konkurrere om, hvem der kan tage færrest flygtninge. Europæiske politikere vælger ligeledes at udnytte situationen til at føre politiske kampagner, der signalerer en hård linje over for flygtninge og særligt muslimske flygtninge for at tiltrække vælgere og tilfredsstille Europas fremherskende, fremmedfjendske og islamofobe højrefløj.


Manglende handling skaber død


Det står så slemt til, at Europas manglende handling samt nedlæggelsen af den italienske eftersøgnings- og redningsaktion, Mare Nostrum, næsten koster flere menneskeliv i øjeblikket end selve krigen. Ifølge Amnesty International er der alene fra januar til maj 2015 druknet over 1.865 flygtninge på vej over middelhavet – UNCHR anslår, at tallet nu alene i 2015 er nået langt over 2.500 druknede.

På trods af denne sørgelige situation og disse nedtrykkende statistikker skulle der mere til inden statslederne i Europa begyndte at diskutere en fællesindsats over for de mange flygtninge. Vi har set hjerteskærende billeder af Aylan Kurdi, druknet i et hav af skyld, og derefter skyllet op på stranden i Bodrum (Tyrkiet). Uskyldige Aylan blev et tragisk symbol på flygtningekrisens alvor og dennes konsekvenser.


En win-win situation


Europa er så drevet af magt og profit, at de ignorerer viden og forslag fra FN, Amnesty International og adskillige andre hjælpeorganisationer om at nytænke og afhjælpe flygtningekrisen. I deres øjne vil flere flygtninge kun forstyrre landets ro og orden, men selv med et profitmaksimerende udgangspunkt giver deres standpunkt ikke mening. Man kunne nemlig vælge at se på flygtningekrisen som en løsning i stedet for et problem.


Ifølge en rapport fra Nordic Agenda fra Boston Consulting Group står Danmarks arbejdsmarked til at mangle op mod 3 430.000 personer i 2030, hvis det nuværende velfærdssystem skal bibeholdes. De mange flygtninge burde derfor være en win-win situation for folk med et profitmaksimerende verdenssyn i hele Europa – man får både lov til at hjælpe folk i nød og fremtidssikre arbejdsstyrken og dermed velfærdssystemet.

 

Alle veje fører til Malmø


For under 50 år siden viste Danmark et inspirerende standpunkt i modtagelsen af flygtninge verden over. Dette har ændret sig markant og man står i dag i stik kontrast til datiden politiske medmenneskelighed. De sidste par dage har vi hørt en masse forskellige udmeldelser fra vores folkevalgte politikere. På den ene side har vi set, hvordan integrationsministeren, Inger Støjberg, har fået gang i de libanesiske aviser med et stærkt budskab om at afskrække flygtninge fra at komme til Danmark. På den anden side, viser Statsminister Lars Løkke Rasmussen, fra selvsamme parti, uforståelighed over for de flygtninge, der vælger at søge asyl i Sverige. Denne dikotomi har resulteret i, at det danske folk er blevet efterladt med et stort gabende spørgsmålstegn. Hvad vil Danmark? Vi vil ikke have dem her, men samtidig bliver vi fornærmet, når vi hører, at de også flygter fra Danmark. Vi har set billeder af flygtninge bryde ud i tårer, da politiet fortæller dem, at de skal registrere sig i Danmark, vi har set, hvordan de med én stemme siger, at de ikke ønsker at være i Danmark – de vil til Malmø.


Men regeringens inhumane politik har haft en begrænset spredning. Set i lyset af de etnocentriske standpunkter som har fyldt avisforsiderne den seneste uges tid, har vi ligeledes bevidnet et utroligt tilbagesvar fra det danske folk. Danske borgere, uagtet religion eller oprindelig etnicitet, har rejst sig fra sofaens tryghed og nægtet at tilslutte sig den højtskrigende stilhed. Vi har bevidnet, hvordan privatpersoner har ydet humanitær hjælp på døgnbasis, med alt fra økonomiske indsamlinger, indlandstransport, tøj- og madbidrag, lægehjælp, og hvordan de har budt de nødramte rejsende velkommen i eget hjem. En indsats vi i fremtiden vil huske, når man en dag vil kigge tilbage på Danmarks ståsted under flygtningekrisen i 2015. Så lad os tage denne lektion med os i fremtiden.


Lad os aldrig stille os tilfredse med politisk inkonsekvens i tider hvor undertrykkelse og ansvarssvigt finder sted for øjnene af os. Allah azza wa jal har befalet de troende at påbyde det gode og forbyde det onde og at udøve retfærdighed i alle henseender. Ansvaret ligger derfor på vores skuldre, som del af Profeten Muhammads (sallah Allahu aleyhi wa sallam) Ummah, at være frontløbere i manifesteringen af retfærdighed og gode handlinger:


”Indeed, Allah orders justice and good conduct and giving to relatives and forbids immorality and bad conduct and oppression. He admonishes you that perhaps you will be reminded”
[Den Hellige Quran, Al-Nahl: 90]