Pablo Escobar & Hollywood – Når virkeligheden forvrænges

Redaktionen d. 8. september 2016

redaktionen@munida.dk 

Pablo Escobar. Et navn som i disse dage ytres mere end sædvanligt. Det sker bl.a. i anledning af Netflix lancering af den nye sæson af “Narcos”, som portrætterer narkobaronens liv i Medellin, Columbia. Mange er blevet fanget af seriens medrivende drama, som sammenlagt over 20 afsnit viser alle sider af den kriminelle figur, fra hans private familieliv til hans kriminelle liv som historiens muligvis største kokainhandler. En kokainhandler som bl.a. blev kendt for sin ugentlige indtjening på over 420 mio $, der i høj grad var tjent på en daglig eksport af 50 ton kokain til Amerika. En indtjening der var betinget af andre menneskers elendighed, afhængighed og social nedbrydelse. Et misbrug, der kostede hundrede tusindvis af mennesker livet, uden at tælle de med, som blev myrdet for at bane vej til Escobars tyranni og enevælde i den kriminelle underverden. Serien viser bl.a. hvordan bombningen af et passagerfly fyldt med uskyldige mennesker blot var en af de metoder, som denne forbryder tog i brug for at realisere sine mål.

Hvad der er værd at bide mærke i, er den psykologiske påvirkning serier som disse har på séerne. Selvom det er tydeligt hvem forbryderen i serien er, finder man oftest sig selv ubevidst give hovedpersonen en mental opbakning, som serien skrider frem. Man bliver ikke ligefrem glad, når myndighedernes plan om at stoppe ham ser ud til at lykkedes, ej heller når nogle af personerne fra hans tætte inderkreds fanges eller myrdes. I underholdningens navn, uden at man måske bemærker det, opstår en naturlig mental opbakning til hovedpersonen, uagtet hvor modbydelige handlinger han er kendt for at stå bag. Og det er hvad Hollywood så diskret, men ufatteligt effektivt formår at gøre. At tegne glansbilledet af disse narkobaroner, mafiabosser og andre storforbrydere til en grad, hvor den ubevidste unge seer i værste tilfælde kan lade sig inspirere af denne form for portrættering, og får dermed dannet et forvrænget billede af virkeligheden.

Unge som ikke besidder evnen til at differentiere mellem godt og skidt, og som måske endda kan drage paralleler til eget liv, som har været spækket med sociale udfordringer i opvækst og miljø. Hvor mange historier fra det virkelige liv har vi ikke set eller hørt, som har været inspireret af handlinger, idéer, metoder eller adfærd fra tidligere topkriminelle, fordi man ikke formår at understrege, hvor afskyeligt et liv disse mennesker levede? Nej tværtimod ser man ofte, at man i showbusiness’ navn formår at gøre forbrydere til ikoner og underdog-helte, fordi deres historier er så spændingsfyldte, som de er. Der findes et marked af unge, som er klar til at sluge denne diskrete indoktrinering. Og man bør ikke forvente andet, for hvorfor skulle man nogensinde fremme det moralske aspekt, hvis det  sker på bekostning af den millionomsætning, som disse produktioner genererer?

krone af deres indtjening viser sig at gavne dem. Deres imperium falder for øjnene af dem, og forsvinder lige så hurtigt, som det tilkommer dem, hvilket netop er tilfældet med Pablo Escobar. Hans inderste kreds forlader ham, når tingene spidser til, hans milliardomsætning forsvinder for øjnene af ham, og “El Patrón”, som kunne brænde 2 mio. $ blot for at holde varmen, ender nedskudt på et tag i et fattigt boligkvarter.

Det er vigtigt at have den psykologiske påvirkning for øje. Hvor mange af vores brødre og søstre er ikke allerede blevet inspireret af denne rådne livsstil, og tager for givet de utallige eksempler i den islamiske historie, som er værd at lade sig inspirere af? Hvor mange har ikke allerede valgt at lade sig inspirere af Frank Lucas og Lucky Luciano i højere grad end at lade sig inspirere af Sahabas karakterer, som eksempelvis Khalid Ibn Al Walid, Mus’ab Ibn ‘Umayr, eller Ali Ibn Abi Talib (radiya Allahu anhumaa)? Rigtige frygtløse ledere, som beholdt deres nobilitet, efterlod en kæmpe arv, og som hver især havde sine unikke styrker og karaktertræk, som gjorde dem elskede i deres omgivelser.

Det er vigtigt for os at være oplyste, årvågne og opmærksomme på vores tidsforbrug og tankesæt. Selvom det isoleret set udgør en begrænset skade at se nogle film eller følge en serie, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad man udsætter sit sind for af mentalt affald. Er man selv gammel nok til at kunne differentiere mellem godt og skidt, og formå at udlede de rette lektioner fra disse historier, er det en pligt at holde vores børn og yngre søskende fra at falde i disse manipulative fælder. Ikke kun kan det have en psykologisk påvirkning, og fremme et forvrænget verdenssyn, men kan også resultere i hundredevis af spildte timer foran skærmen, hvor størstedelen – specielt når man taler krimifilm – oftest går på bandeord, druk, gambling, vold og andre upassende scener. I stedet bør man bruge sin tid flittigt, og stræbe efter selv at udvikle sig til en person, som vil inspirere ens omgangskreds for sandfærdighed og gode handlinger. Lad os minde hinanden om. at have det rette perspektiv, og dele budskabet med de i vores kredse som har brug for at høre det samme. Vi må bandelivet til livs, og de første skridt i den proces er at nedbryde det falske glamourøse billede, der hersker af diverse forbrydere igennem historien og bekæmpe den manipulation, der ubevidst påvirker store mængder af vores godtroende unge.