OM OS

Hvem er vi?

Vision

  • At danne en muslimsk ungdom der lever Islam


Mission

  • At være en ledende ungdomsorganisation dedikeret til at øge vidensniveauet og optimismen hos unge muslimer i Danmark
  • At opfordre til en praktisering af Islam i sin helhed, herunder at være et værditilførende led for samfundet


Hvem er vi?
Vi er Danmarks største muslimske ungdomsorganisation, bestående hovedsageligt af unge muslimer, som inspireres af den muslimske tro og de værdier som forener identiteter, bygger bro over kløfter og hjælper unge med at bevare deres muslimske identitet. Vi er ikke finansieret af udenlandske foreninger eller stater, og har uafhængighed som en af vores intellektuelle kerneværdier, for at undgå politisk bias.


Foreningens frivillige består ligeligt af unge kvindelige og mandlige medlemmer, både på bestyrelsesniveau og udenfor bestyrelsen.


Vores værdier

Muslimsk Ungdom i Danmark arbejder har en vision om ”At danne en muslimsk ungdom der lever Islam”. Dette gøres ved at fuldføre vores mission som er, ”At uddanne ledere og vejlede dem”. Vores succeskriterier for definitionen af en sand leder er, at man er en Siddeeq/qah.


Dette opnår man ved at excellere på syv områder.

  1. Tro (Imân)
  2. Tilbedelse (’Ibadah)
  3. Viden (’Ilm) 
  4. Manerer (Akhlaq)
  5. Teamwork (Ta’awun)
  6. Da’wah
  7. Personlige kompetencer (Maharât)” ?


En person med ovenstående værdier vil være blandt beboerne i Jannahs næstøverste lag! Det er en, som prøver sit ypperste i alle henseender for at kunne tilfredsstille Allah. Vedkommende begrænser sig ikke til at lave Ibadah i nogle ting, men stræber på at lave Ibadah i alle ting
han/hun foretager sig. Vi håber, at Muslimsk Ungdom i Danmark kan være med til at bidrage til at fremme disse gode og
essentielle værdier blandt muslimske unge i Danmark.


Hvad er vores formål?

Vi ser det som vores vigtigste opgave at vejlede og motivere unge muslimer i Danmark til at blive velfungerende borgere, som deltager aktivt i det danske samfund, men som samtidig har en holistisk islamisk forståelse. Vi søger derfor flere hovedmål. At kende sin Gud og have indsigt i formålet med livet, at tilegne sig grundlæggende islamisk viden, at efterleve den høje moralske standard, man som muslim er forpligtet til, og at indgå i det danske samfund som afbalancerede rollemodeller.


En muslim med en grundlæggende islamisk forståelse vil udmønte sig i en person, som er i balance med sig selv og derfor vil være i stand til at klare de udfordringer, der hører med til at leve i et moderne samfund. Dette skyldes, at islam opfordrer til at tilstræbe efter viden og deltage aktivt i det samfund, man befinder sig i.


Hvordan når vi vores mål?

For at indfri disse ambitiøse mål, er det vigtigt at have et stærkt sammenhold medlemmerne imellem. Dette opnås ved ugentlige sammentræf i forbindelse med sociale aktiviteter såsom foldbold, sommerhusture og lignende arrangementer. Derudover tilbyder Muslimsk Ungdom i Danmark forskellige undervisningsforløb i islam og muslimske samfundsforhold, tilrettelagt alt efter medlemmernes behov og ønsker.


Hvor kommer vi fra?

I Muslimsk Ungdom i Danmark lægger vi vægt på at have et stærkt fællesskab medlemmerne imellem. Vi er åbne over for alle uanset etnisk herkomst. Herved prøver vi at leve op til islams smukke universelle budskab. Dette budskab afspejler sig også i Muslimsk Ungdom i Danmark medlemsskare, som består af personer, der har deres etniske oprindelse fra vidt forskellige lande og vidt forskellige kontinenter, men som alle stort set er danske borgere, født og opvokset i landet.

MUSLIMSK UNGDOM I DANMARK

Copyright © Muslimsk Ungdom i Danmark 2019